Brug for hjælp? – kontakt mig i dag:
Energimærkeberegner:
Øg værdien af dit hus
Se hvor stor en besparelse og værdiforøgelse du kan opnå ved at energioptimere på dit hus.
Du kan herunder beregne, hvor meget du, alt andet lige, kan øge værdien af dit hus ved at energirenovere. Indtast det samlede antal kvadratmeter, dit årlige energiforbrug i kr. eller i kWh, samt hvilken opvarmningsform dit hus har. Skriver du i begge forbrugsfelter, beregnes der ud fra kWh.
OBS! På grund af den nuværende energisituation, hvor prisen på energi er steget markant og svinger meget fra uge til uge, vil det være mest retvisende at indtaste forbruget i kWh i forhold til energimærkeberegning og boligens værdiforøgelse. Det beregnede potentiale i besparelser er baseret på en gennemsnitsberegning af energipriserne for 2021. Beregningen vil ikke være retvisende i den nuværende situation, hvis du kun indtaster dit årlige energiforbrug i kr. Alternativt kan du indtaste dit energiforbrug i kr. tilbage fra 2021.
Om energimærkning
Et energimærke beskriver en boligs energiforbrug og energieffektivitet. Et energimærke er altså en god måde at sammenligne boliger på. Hvis ens egen bolig har energimærke C, og man kigger på at købe en bolig med energimærke E, kan man nogenlunde sjusse sig frem til standen af det hus, uden at se det. Og prisen på at varme huset op og på vandforbruget.
Energimærket går fra A2020 og helt ned til G, hvor A2020 uddeles til de allermest energieffektive boliger og G gives til boliger i temmelig dårlig stand. Et energimærke gælder 10 år fra udstedelsesdatoen, men vælger man at ændre noget på sit hus, på den ene eller anden måde, kræver det, at man får en ny energimærkning, før man kan sælge sit hus.
Energioptimer din bolig
Når du får lavet en energiberegning, kan du overveje energioptimering af dit hus, hvis det viser sig der er nogle lavthængende frugter i boligen.
Vi kan hjælpe både med at beregne energimærket på dit hus og opstille løsningsforslag og budgetter for at energieffektivere din bolig. Det kalder vi Energitjek, som du kan læse meget mere om her.
Vi kan også selv stå for optimeringen af din bolig, da vi tilbyder totalløsninger. Her overtager vi hele projektet og sikrer levering af materialer samt kontakt og koordinering af nødvendige håndværkere og fagfolk.
Kontakt os
Hvis du har nogle spørgsmål, kan du tage kontakt til os. Vi har certificerede energivejledere, der med rette erfaring og viden, kan hjælpe dig godt på vej.